Wood Mini+ basic, hvid/eg (0-9 år)
Wood Mini+ basic fra Oliver Furniture er designet til at følge barnets behov fra 0-9 år – fra babys første tremmeseng til skolebarnets ønske om at sove i en seng, der ligner de voksnes. Når barnet ultimativt vokser fra sengen, kan den med smukke puder i ryggen nemt bruges som hyggelig daybed eller lille sofa i et hjørne af stuen, en bred mellemgang eller som stilfuldt supplement til sommerhusets interiør. Herved understøtter Wood Mini+ Oliver Furnitures grundlæggende princip om æstetisk bæredygtighed: Vi skaber møbler, der i såvel design som kvalitet kan følge familien i generationer.
Wood Mini+ basic dækker de første års behov for en tremmeseng med funktioner som en bund, der kan hæves og sænkes og sider, der nemt kan tilføjes og afmonteres. Sengen er skabt til at vokse med barnet, og kan hurtigt ændres fra tremmeseng til juniorseng – med eller uden sengehest. I takt med barnets udvikling, kan sengen imødekomme behovet for en seng, der passer i både længde og behov til det bevidste skolebarn. Ved at tilkøbe et enkelt kit af ben og en stige, kan sengen desuden blive til en halvhøj seng, hvor barnet under sovepladsen kan indrette en hyggelig lounge til leg og samvær med vennerne.
Wood Mini+ er lidt større end de gængse standardmål, så barnet, uanset alder, har fri bevægelighed og plads til at vokse. Sengen er bygget på klassisk håndværk og gennemtænkt serieproduktion. Den er produceret i massiv FSC-certificeret eg og birk, og er defineret ved de veludførte løsninger. Alle versioner – tremmeseng, juniorseng og halvhøj seng – er testet og godkendt efter de strenge EU-regler for sikkerhed og sundhed. Hos Oliver Furniture går etik og æstetik hånd i hånd.
Se filmen om Mini+ one child story
Se filmen om Mini+ two children story
041425 – Wood Mini+ basic, hvid/eg
Mål – B:74 x L:126/166 x H:87 cm
Indeholder: tremmeseng samt ombygningssæt til lille seng, lille sofaseng, juniorseng, junior sofaseng + en sengehest.
Ekstra tilkøb:
041828 – Madras til Mini+ (68 x 122 x 12 cm)
041829 – Madrasforlænger til Mini+ (68 x 40 x 12 cm)
041457 – Mini+ søskende kit (tillæg til Mini+ basic)