Wood skrivebord 72,6 cm

Wood skrivebord er med sine delikate mål og talrige funktioner oplagt til børne- og teenageværelset, men fungerer også smukt i et hjørne af stuen eller i køkkenets krog. Bordet har mulighed for to højder, idet man kan udskifte benene, og er desuden udstyret med to skuffer, der i mål er som skabt til A4-blokke og andre skole- og tegneartikler, og en skjult hylde med plads til ledning og oplader, hvor laptop og øvrig elektronik kan have fast plads. Bordets indbyggede tegneplade, der kan vippes op fra bordet og i øvrigt trinjusteres som et slags mini-staffeli, gør bordet oplagt som station for både tegning og læsning, mens den vendbare brevordner med tre rum og en hylde, sørger for orden og overblik. Bordet appellerer i sit gennemtænkte design til små, kreative hoveder, der her kan både udtænke og nedfælde store arkitektoniske ideer på såvel skærm som papir. Wood armstol passer til Wood skrivebord i begge højder.

Wood skrivebord er som de øvrige møbler i Oliver Furnitures Wood Collection, kendetegnet ved sit gennemtænkte design og udmærker sig ved de raffinerede detaljer. De rundede hjørner, også på langsiden, der vender mod væggen, og usynlige samlinger skaber en visuel lethed og et ubesværet udtryk i indretningen, mens detaljer som skuffernes lædergreb og understellets let skrånende ben, er udtryk for bordets høje håndværksmæssige kvalitet. Det stabile skrivebord, der er udført i hvidlakeret MDF og hvidolieret egefiner, er i sit på en gang skarpe og lidt nostalgiske design med til at både samle og åbne for alverdens tanker, streger og mylder af ord.

Wood skrivebord er, som alle øvrige møbler fra Oliver Furniture, produceret i Europa Skrivebordet er en del af vores eksklusive Wood Collection, der er baseret på at fremhæve de mange naturlige lag af skønhed indlejret i træ som materiale.

041011 – Wood skrivebord 72,6 cm
Mål – l 118,5 x d 68,5 x h 72,6 cm

041012 – Ekstraben til Wood skrivebord 66 cm

Share on:
Nyhedsbrev

Tilmeld din e-mail adresse og modtag vores nyhedsbrev med spændende nyt og gode tilbud.