Seaside puslekommode med 4 skuffer

Seaside puslekommode kombinerer smukt puslefunktionen med den nødvendige opbevaring til babys tøj, bleer og stofbleer. I kommoden forenes de rene linjer og det klassiske, tidløse design, som kendetegner Seaside Collection; en serie af klassiske møbler til børneværelset. Skuffefronternes fine greb af porcelæn tilfører kommoden et strejf af nostalgisk finesse.

Denne puslekommode i Seaside Collection er udstyret med 4 rummelige skuffer, der ubesværet kører på skinner af høj kvalitet. Den særlige ‘soft lock’-funktion sikrer, at skufferne lukker langsomt og lydløst i. Puslepladen dækker kommodens fulde overflade, og de diskret rundede kanter skaber i samspil med kommodens øvrige enkle design, et harmonisk visuelt udtryk i indretningen. Puslepladens generøse mål giver god plads til den afgørende pusletid med barnet, samtidig med, at alt, man har behov for, findes lige ved hånden i de underliggende skuffer.
Når der ikke længere er behov for puslepladen, afmonteres den nemt – så møblet transformeres til en kommode af tidløs karakter. Hermed imødekommer puslekommoden Oliver Furnitures grundliggende filosofi om, at møbler af høj kvalitet er en investering for livet.

Seaside puslekommode er, som alle øvrige møbler fra Oliver Furniture, produceret i Europa og designet til at imødekomme de strenge EU-krav for sikkerhed og sundhed. Vi anvender udelukkende ærlige europæiske materialer og ikke-giftige vandbaserede lakker. Ikke-synlige skruer er særligt kendetegnende for Oliver Furniture og er med til at understrege designet og fremhæve den høje kvalitet. Puslekommoden er en del af vores eksklusive Seaside Collection, klassisk nordisk design.

021328 – Seaside puslekommode med 4 skuffer
Mål – B: 92,8 x H: 97,6 x D: 69,2 cm

Share on:
Nyhedsbrev

Tilmeld din e-mail adresse og modtag vores nyhedsbrev med spændende nyt og gode tilbud.